Kaptajnens log december

Kaptainens log:

D. 13 dec 2016.
Ærtkillgraven, Københavns havn.

Efteråret har været mildt og vinteren har sat ind med milde vinde og masser af gode dage.

Tiden er inde til at gøre status for projektet i Ærtkillgraven og foreningens miljøarbejde i området.

Vi har løftet ca. 25 ton farligt miljøaffald ud af havet, og bragt det til destruktion. I samarbejde med lokale, til glæde for naturen og de mennesker der bruger området.

Foreningen gjorde det ikke alene, det var vores samarbejde med de lokale mennesker som var den egentlige kraft. Det var forberedelsen som var foreningens ansvar, tilslutningen fra de mange lokale kræfter, var energien som løftede det farlige materiel ud af vandet.

Vi gjorde det med meget få midler og man kan vel sige at det hele startede med en ide`.

En aften i oktober var jeg ved at lukke selma af for natten. Der på kajen i Kastrup Gl. havn kom der en bil og parkerede ved siden af skibet. Jeg gik i land og hilste på manden. Han hed Emil og kom fra et sted han kaldte Fredens havn. Vi talte sammen på kajen, om vores arbejde i foreningen, sejlskib og lign. Jeg fortalte om problemer med at skaffe folk til arbejdet for miljøet, og han foreslog med det samme, at jeg skulle tage en tur ind og hilse på Fredens havns folk, til deres havnemester møde Torsdag kl 18.

Det blev starten på eventyret om Fredens havn.

Under æbletræet i flammernes skær.
Som taget ud af historien om Huckleberry Finn, stod jeg der i mørket til møde med Fredens Havn, imens flammernes skær var det eneste lys der gjorde det muligt at se de andre skikkelser. For skikkelser var det eneste rigtige ord til at beskrive de mennesker som udgjorde Fredens havns folk. I mørket kunne jeg næsten intet se. Jeg var selv ankommet til stedet ved at følge Refshalevejen. Der et sted ved siden af vejen stod der et stort æbletræ i kanten ved siden af kanalen. Der var tændt bål og der blev lavet mad omkring ilden, der var samlet omkring tyve forskellige mennesker. Der blev spist og drukket og talt om private ting, før mødet gik i gang for alvor. Espen præsenterede sig selv og bad om at folk præsenterede sig selv i en runde, så vi kunne kende hinanden.
Da det blev min tur, trådte jeg ud af mørket og ind i flammernes skær. Jeg var iført mit sorte tøj som jeg altid arbejder i. Derudover havde jeg rulleskøjter på, side by side, derfor var jeg ekstra høj. Jeg trådte frem i det sumpede underlag ikke fem meter fra vandet. Jeg fortalte mit navn og at jeg kom fra Selma af 1914. at vi arbejder for miljøet og at vi manglede folk til vores projekter. Dette skulle blive grundlaget for at vi sammen løftede 25 ton glasfiber, olie og skrald ud af havet, kun ved brug af vores egne kræfter.

For én en folkefest for en anden en arbejdsdag.

Folk blev ved med at komme, der kom flere og flere. Der blev lavet kaffe på åben ild, og brød og morgenmad blev delt ud. Vi kaldte folk sammen og delte dem op i grupper, som skulle tage fat på forskellige opgaver. Jeg stod og tænkte et kort øjeblik, hvor fantastisk det var at se alle de mennesker villige til at arbejde for miljøet. At Emils forslag var blevet til at nu gik der folk rundt og samlede affald op, og vi fik ryddet op efter menneskers efterladte skæbner.
Tov blev rigget til og folk strømmede til for at rykke, langsomt voksede bunkerne oppe på vejen. dagen blev til aften og værktøjet blev lagt, et bål blev tændt oppe på vejen og en satte noget musik i gang. Folk stod trætte sammen og stille lod de alle de mange oplevelser synke ind. Det var en tilfreds gruppe som stod der sammen og talte sagte.
Dagen efter var vi alle i gang igen, fra tidligt stod der folk som ville videre med arbejdet. Vi deltes op i grupper igen, og arbejdet fortsatte igennem dagen. Der var mange igen, selv folk fra Christiania Tv var mødt op for at filme vores indsats. Det var sjovt og folk ville gerne selv være med. Der blev sat i gang på de næste vrag, men vi kunne se fra starten at vi ikke kunne fjerne det hele, men det var også ok, for vi var i gang. Næste gang ville også blive godt, ligesom nu ville der være andre til at hjælpe til. Vi ville ikke være alene, men mange om arbejdet. Vi glædede os alle over arbejdet og da det blev aften kunne vi se de enorme bunker. Oppe på vejen lå de vrag som tidligere havde ligget i vandet, nu i bunker sorteret som brændbart, jern og lign, til genbrug..

Det var en fantastisk oplevelse og helt utroligt lærerigt. Vi fik brugt en masse kræfter og energi på en god og konstruktiv måde. Vi vil bruge erfaringerne når vi starter op på en ny omgang oprydning i det nye år.

Jul i Christianshavn.
Nu skal vi fejre lysets fest, Julen.
Selma letter anker Torsdag d. 15 december fra Ærtkillgraven, Broerne er bestilt til at åbne kl 12.00.
Vi glæder os til at komme ind til kajen og invitere til julefest og masser af arrangementer gennem hele julen.

Med venlig jjulehilsen

Skipper Lars

Kom gerne med indlæg og kommentarer her på siden.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *